Choose lang
  • Denmark
  • Norway
  • Finland
  • Iceland
  • Sweden
  • Great Britain

Skolebio

cinema-curtainTag eleverne med i skolebio eller i den lokale biograf. Norden i Bio er fortrinsvis tænkt som et projekt, der skal styrke elevernes kendskab til de nordiske sprog. For at gøre dette projekt særligt motiverende for eleverne er film valgt som undervisningsmiddel. Også temaet ”Humor” er valgt, fordi det er en god indfaldsvinkel at nå eleverne med.

Det er en god idé at se alle 5 kortfilm samlet. De varer tilsammen ca. 1 time. Man kan indrette en biograf på skolen eller lave en aftale med den lokale biograf. Filmene gør sig bedre på storskærm og skaber tillige en ekstra fællesoplevelse.

Se først tre film, hold så en pause og se de sidste to film.

Undervisningskompendiet lægger op til, at man først arbejder med sprogopgaverne og dernæst ser filmene i klasseværelset. Biografdelen er så afslutningen på projektet – som gulerod kommer eleverne i biografen til sidst. Skolen kan evt. vælge at lave en nordisk emneuge, hvori projektet indgår, og man slutter hele ugen med en tur i biografen.

Vælger man denne fremgangsmåde, kan man forlænge biografbesøget og bede den lokale biograf tilbyde en anden aktuel nordisk spillefilm, som vises, efter at eleverne har set kortfilmene. På den måde får man foræret en ”hel” filmdag – så eleverne belønnes ekstra.

En mulighed er det selvfølgelig også at starte med at se alle film først. Filmene er da en appetitvækker på projektet. Det kan skabe den motivation, som gør, at eleverne bliver tændt på idéen om at lære nordiske sprog.

Har man brug for hjælp til at arrangere biografbesøget, er det en god idé at henvende sig til sit eget lands Nordiske Informationskontor. Ansatte her kan være behjælpelig med at skabe kontakten til biografen og til andre skoler, som måtte ønske at deltage i en biograftur.


Informationskontorerne findes følgende steder:

  • Danmark (Sydslesvig)
    tlf.: +49 461 14408 329, Anette Jensen, aj[at]nordisk-info.de
  • Finland (Jyväskylä og Vasa)
    tlf.: +358 (0) 14 615 965, Maria Markus, norden[a]jkl.fi og tlf.: +358 (0)6 319 5550, Susanna Ehrs, info.vasa[at]pohjola-norden.org
  • Island (Akureyri)
    tlf.: +354 462 7000, María Jónsdóttir, mariajons[at]akureyri.is
  • Norge (Alta og Arendal)
    tlf.: +47 78 43 41 44, Guri Hanssen, gurih[at]barentsnett.org og tlf.: +47 370 259 33, Christin Bjerke, christin[at]norden.no
  • Sverige (Umeå og Göteborg)
    tlf.: +46 (0)90 16 34 75, Ulf Lassén, ulf.lassen[at]umea.se og tlf.: +46 (0)31 711 5867, Karin Södersten, karin[at]gbg.norden.se